SFS 1974:268

Miljörätt

Start / Miljörätt / Lag (1974:268) med anledning av miljöskyddskonventionen den 19 februari 1974 mellan Danmark, Finland, Norge och Sverige / SFS 1974:268

740268.pdf

Källa Regeringskansliets rättsdatabaser m.fl.

<div><style type="text/css">                  </style> <div id="page1-div" style="position:relative;width:840px;height:1262px;"> <img width="840" height="1262" src="/Static/i/lagboken/hidden.png" alt="background image"/> Lag SFS 1974: 268 med anledning av milj�skyddskonventionen den utkom Mn trycket 19 februari 19 74 mellan Danmark, Finland, Norge den 5 juni 1 974 och Sverige; utf�rdad den 10 maj 1974. Kungl. Maj:t f�rordnar f�ljande med riksdagen'. 1 � Artiklarna 113 i milj�skyddskonventionen den 19 februari 1974 mellan Danmark, Finland, Norge och Sverige skall g�lla som svensk lag. Konventionen har den lydelse som h�rvid fogad bilaga utvisar. 2 � Den som hos svensk bevakningsmyndighet tagit befattning med �rende ang�ende milj�skadlig verksamhet i Danmark, Finland eller Norge f�r ej obeh�rigen yppa yrkeshemlighet, driftanordning eller aff�rsf�rh�llande som han d�rigenom f�tt k�nnedom om. Den som upp- s�tligen eller av oaktsamhet bryter h�remot d�mes till b�ter eller f�ng- ' Prop. 1974: 59, JoU 15, rskr 1 76. 601 � </div> <div id="page2-div" style="position:relative;width:840px;height:1262px;"> <img width="840" height="1262" src="/Static/i/lagboken/hidden.png" alt="background image"/> SFS 1974: 268 else i h�gst ett �r. Allm�nt �tal f�r v�ckas endast om m�ls�gande anger brottet till �tal eller �tal �r p�kallat fr�n allm�n synpunkt. Denna lag tr�der i kraft den dag Kungl. Majtt best�mmer. M�l eller �rende som vid denna lags ikrafttr�dande �r anh�ngigt vid domstol eller administrativ myndighet och som r�r fr�ga som omfattas av konventionen skall handl�ggas och bed�mas enligt f�rut g�llande best�mmelser. CARL GUSTAF SVANTE LUNDKVIST (J ordbruksdepartementet) 602 � </div> <div id="page3-div" style="position:relative;width:840px;height:1262px;"> <img width="840" height="1262" src="/Static/i/lagboken/hidden.png" alt="background image"/> � </div> <div id="page4-div" style="position:relative;width:840px;height:1262px;"> <img width="840" height="1262" src="/Static/i/lagboken/hidden.png" alt="background image"/> SFS 1974:268 Milj�beskyttelseskonvention mcllem Danmark, Finland, Norge og Sverige Regeringerne i Danmark, Fin� land, Norge og Sverige, som anser det for yderst magtp�liggende at beskytte og forbedre miljpet, er blevet enige om f0lgende; Norjan, Ruotsin, Suomen ja Tanskan v�linen ymp�rist�n suojelusopimus Norjan, Ruotsin, Suomen ja Tanskan hallitukset, jotka pit�v�t ymp�rist�n suojelemista ja paran- tamista eritt�in t�rke�n�, ovat sopineet seuraavasta: Artikel I Ved miljpskadelig virksomhed forst�s i denne konvention udled- ning af fast eller flydende affald, gasarter eller andre stoffer fra jordbunden, bygninger eller anl$g i vandl0b, s0er, eller havet, samt anvendelse af jordbunden, hav- bunden, bygninger eller anlseg p� andre m�der, som medfprer eller kan medf0re forstyrrelse af om- givelserne ved vandforurening eller anden form for p�virkning af vandforhold, sandflugt, luftf�r� orening, st0j, rystelse, temperatur- forandring, ioniserende str�ling, lys og lignende. Konventionen er ikke anvende- 1ig p� milj0skadelig virksomhed, der kontrolleres gennem saerskilt overenskomst mellem to eller flere kontraherende stater. 1 Artikla Ymp�rist�lle haitallisella toi- minalla tarkoitetaan t�ss� sopi- muksessa kiinte�n tai nestem�isen j�tteen, kaasun tahi muun aineen p��st�mist� vesist��n, j�rveen tai mereen maalta, rakennuksesta tai laitteesta, sek� maan, merenpoh- jan, rakennuksen tai laitteen muuta k�ytt��, joka aiheutta tai saattaa aiheuttaa haittaa ymp�rist�lle ve� den pilaantumisen tai muun ve- sist�llisten olosuhteiden muutok- sen, hiekanoton, ilman pilaantu� misen, melon, t�rin�n, l�mp�tilan muutoksen, ionisoivan s�teilyn, valon taikka muun sellaisen seikan johdosta. Yleissopimusta ei sovelleta, mil- loin ymp�rist�lle haitallisesta toi- minnasta on s��detty erikseen kahden tai useamman sopimusval- tion v�liscll� sopimuksella. 604 Artikel 2 Ved pr0vning af tilladeligheden af milj0skadelig virksomhed skal den forstyrrelse, en s�dan virk� somhed medf0rer eller kan med- f0re i en anden kontraherende stat, sidestilles med forstyrrelse i hjemlandet. Artikel 3 Den, som udsaettes for eller kan blive udsat for forstyrrelse fra milj0skadelig virksomhed i en an- 2 Artikla Ymp�rist�lle haitallisen toimin- nan sallittavuutta harkittaessa on haitta, jonka t�llainen toiminta aiheuttaa tai saattaa aiheuttaa toi- sessa sopimusvaltiossa, otettava huomioon samalla tavoin kuin haitta omassa maassa. 3 Artikla Joka on joutiinut tai saattaa joutua k�rsim��n toisessa sopi- musmaassa tapahtuvasta ymp�ris- � </div> <div id="page5-div" style="position:relative;width:840px;height:1262px;"> <img width="840" height="1262" src="/Static/i/lagboken/hidden.png" alt="background image"/> Bilaga SFS 1974: 268 Miljevernkonvensjon meliom Dan� mark, Finland, Norge cg Sverige Regjeringene i Danmark, Fin� land, Norge og Sverige, som anser det svsert viktig � verne og for- bedre miljdet, er blitt enige om f0lgende: Artikke! 1 Med milj0skade!ig virksomhet menes i denne konvensjon utslipp av fast eller flytende avfall, gass eller annet stoff fra grunn, byg- ning eller anlegg i vassdrag, sj0 eller i havet og bruk av jord, hav- bunn, bygning eller anlegg p� an- nen m�te som medfprer eller kan medfpre forstyrrelse av omgivelse- ne gjennom vannforurensning eller annen innvirkning p� vann- forholdene, sanddrift, luftforu- rensning, stpy, rystelse, tempera- turforandring, ionlserende str�ling, lys eller annet tilsvarende. Milj�skyddskonvention mellan Dan� mark, Finland, Norge och Sverige Regeringarna i Danmark, Fin� land, Norge och Sverige, som an� ser det utomordentligt angel�get att skydda och f�rb�ttra milj�n, har enats om f�ljande; Artikel 1 Med milj�skadlig verksamhet avses i denna konvention utsl�p� pande av fast eller flytande av� fall, gas eller annat �mne fr�n mark, byggnad eller anl�ggning i vattendrag, sj� eller havet samt anv�ndning av mark, havsbotten, byggnad eller anl�ggning p� an� nat s�tt som medf�r eller kan medf�ra st�rning f�r omgivning� en genom vattenf�rorening eller annan inverkan p� vattenf�rh�l� landen, sanddrift, luftf�rorening, buller, skakning, temperatur�nd� ring, joniserande str�lning, ljus eller annat s�dant. Konvensjonen kommer ikke til anvendelse i den utstrekning mil- jpskadelig virksomhet reguleres gjennom saerskilt overenskomst meliom to eller flere kontraheren- de stater. Artikkel 2 Ved avgjprelse om en miljpska- delig virksomhet skal tillates skal de forstyrrelser en slik virksomhet medfprer eller kan medfpre i an� nen kontraherende stat likestilles med forstyrrelse i den stat hvor till�telsen skal gis. Artikkel 3 Den som er blitt rammet eller som kan bli r ammet av forstyrrelse fra miljpskadelig virksomhet i an- Konventionen �r ej till�mplig, i den m�n milj�skadlig verksamhet regleras genom s�rskild �verens� kommelse mellan tv� eller flera f�rdragsslutande stater. Artikel 2 Vid pr�vning av till�tligheten av milj�skadlig verksamhet skall st�rning som s�dan verksamhet medf�r eller kan medf�ra i annan f�rdragsslutande stat likst�llas med st�rning i det egna landet. Artikel 3 Den som drabbats eller kan drabbas av st�rning fr�n milj�� skadlig verksamhet i annan f�r- 605 � </div> <div id="page6-div" style="position:relative;width:840px;height:1262px;"> <img width="840" height="1262" src="/Static/i/lagboken/hidden.png" alt="background image"/> SFS 1974:268 606 den stat, kan rejse sag om virk- somhedens tilladelighed, herunder sp0rgsm�l om skadeforebyggende foranstaltninger, ved vedkommen- de domstol eller administrative myndighed i den stat, hvor virk- somheden ligger, samt appellere domstolens eller den administra� tive myndigheds beslutning, alt i samme udstraekning og under samme forudsastninger som et rets- subjekt i virksomhedslandet. Bestemmelserne i fprste stykke anvendes p� tilsvarende m�de, n�r det gaelder spgsm�l om erstatning p� grund af miljdskadelig virk- somhed. Sp0rgsm�let om erstat� ning m� ikke bed0mmes efter reg� ler, som er mere ufordelagtige for den skadeiidende end virksom- hedslandets erstatningsregler. Artikel 4 Hver stat udser en speciel myn� dighed (overv�gelsesmyndighed), som skal have til opgave at vare� tage almene milj0beskyttelsesin- teresser i landet i f�rbindelse med forstyrrelse for�rsaget af milj0ska- delig virksomhed i en anden kon- traherende stat. Med henblik p� varetagelse af s�danne interesser skal overv�gel- sesmyndigheden kunne indbringe s�ger ang�ende tilladeligheden af miljdskadelig virksomhed for eller blive hdrt af vedkommende dom� stol eller administrative myndig� hed i e n anden kontraherende stat, s�fremt myndighed eller anden rcprassentant for almene miljdbe- skyttelsesintcresser i denne stat kan anlasgge sag eller blive hdrt i s� danne s�ger, samt appellere dom� stolens eller den administrative myndigheds beslutning i henhold t�lle haitallisesta toiminnasta, voi saattaa kysymyksen toiminnan sallittavuudesta, mihin luetaan my�s toimenpiteet haittojen ehk�isemiseksi, k�sitelt�v�ksi siin� valtiossa nostamalla kanteen asian- omaisessa tuomioistuimessa tai k��ntym�ll� asianomaisen hallin- toviranomaisen puoleen, sek� va- littaa tuomioistuimen tai hallinto- viranomaisen p��t�ksest� samassa laajuudessa ja samoin edellytyksin kuin oikeussubjekti toimintamaas- sa. Ensimm�ist� kappaletta on vas- taavasti sovellettava my�s ymp�- rist�lle haitallisen toiminnan joh- dosta esitett�viin vahingon korvaa- mista koskeviin kanteisiin. Korva- usta koskevaa kysymyst� ei saa arvostella sellaisten m��r�ysten mukaan, jotka ovat vahinkoa k�rsineelle ep�edullisemmat kuin toimintamaan vahingonkorvaus- m��r�ykset. 4 Artikla Jokainen valtio m��r�� erityisen viranomaisen (valvontaviranomai- sen), jonka teht�v�n� on valvoa maan yleisi� ymp�rist�nsuojelue- tuja toisessa sopimusvaltiossa ta- pahtuvan ymp�rist�lle haitallisen toiminnan suhteen, N�iden etujen valvomiseksi val- vontaviranomaisella on ymp�ris� t�lle haitallisen toiminnan sallit- tavuutta koskevassa asiassa oikeus ajaa kannetta tai tulla kuulluksi toisen sopimusvaltion asianomai- sessa tuomioistuimessa taikka saat� taa asia toisen sopimusvaltion asianomaisen hallintoviranomai- sen k�sitelt�v�ksi, mik�li asia on sen laatuinen, ett� toisen sopimus� valtion viranomainen tai muu yleisten ymp�rist�nsuojcluetujcn edustaja voi ajaa sit� koskevaa kannetta tai tulla kuulluksi sen � </div> <div id="page7-div" style="position:relative;width:840px;height:1262px;"> <img width="840" height="1262" src="/Static/i/lagboken/hidden.png" alt="background image"/> nen kontraherende stat, kan reise sak ved vedkommende domstol eller administrative myndighet i den staten om " hvorvidt virksom- heten skal tillates, herunder s0ks- m�l om forebyggende tiltak mot skader, og kan f� overpr0vet dom� stolens eller myndighetens avgj0- relsc i samme utstrekning og p� samme vilk�r som rettssubjekter i den staten hvor virksomheten dri� ves. dragsslutande stat f�r f�ra talan hos vederb�rande domstol eller administrativa myndighet i den staten betr�ffande verksamhetens till�tlighet, d�ri inbegripet talan om skadef�rebyggande �tg�rder, och �verklaga domstolens eller myndighetens beslut i samma ut� str�ckning och under sgmma f�r� uts�ttningar som r�ttssubjekt i verksamhetslandet. SFS 1974:268 Bestemmelsene i f0rste ledd f�r tilsvarende anvendelse n�r det gj elder s0ksm�l om erstatning p� grunn av milj0skadelig virksom- het. Sp0rgsm�let om erstatning m� ikke bed0mmes et ter regler som er mer ufordelaktige for den skade- lidende enn virksomhetslandets er- statningsregler. F�rsta stycket �ger motsvaran� de till�mpning betr�ffande talan om ers�ttning f�r skada p� grund av milj�skadlig verksamhet. Fr� gan om ers�ttning f�r ej bed�mas efter regler som �r of�rm�nligare f�r den skadelidande �n verksam� hetslandets ers�ttningsregler. Artikkel 4 Hver stat skal utpeke en saerskilt myndighet (tilsynsmyndighet) med oppgave � vareta allmenne milj0- verninteresser i landet i samband med forstyrrelser fra milj0skade- 1ig virksomhet i annen kontrahe� rende stat. For � vareta slike interesser kan tilsynsmyndigheten reise sak ved eller bli h0rt av vedkommende domstol eller administrative myn� dighet i annen kontraherende stat om milj0skadelig virksomhet skal tillates, dersom myndighet eller annen representant for allmenne milj0verninteresser i vedkommen� de stat kan reise sak eller bli h0rt i slike saker, samt f� overpr0vet domstolens eller den administra� tive myndighets avgj0relse i hen- hold til de prosessuelle regler som gjelder i vedkommende stat for Artikel 4 Varje stat utser en s�rskild myndighet (bevakningsmyndighet) med uppgift att tillvarataga all� m�nna milj�skyddsintressen i lan� det i samband med st�rning fr�n milj�skadlig verksamhet i annan f�rdragsslutande stat. F�r tillvaratagande av s�dana intressen �ger bevakningsmyndig� heten f�ra talan hos eller bli h�rd av vederb�rande domstol eller ad� ministrativa myndighet i annan f�rdragsslutande stat betr�ffande till�tligheten av milj�skadlig verk� samhet, om myndighet eller annan f�retr�dare f�r allm�nna milj�� skyddsintressen i den staten kan f�ra talan eller bli h�rd i �renden av det slag varom fr�ga �r, samt �verklaga domstolens eller den ad� ministrativa myndighetens beslut enligt den procedur- och instans- 607 � </div> <div id="page8-div" style="position:relative;width:840px;height:1262px;"> <img width="840" height="1262" src="/Static/i/lagboken/hidden.png" alt="background image"/> SFS 1974:268 til den procedure- cg instansord� ning, som gselder i p�gaeldende stat for s�dan ne s�ger. johdosta. Samoin vaivontavirano- maisella on oikeus valittaa tuo- mioistuimen tai hallintovirano- maisen p��t�ksest� siin� menette- ly- ja k�sittelyastej�rjestyksess�, joka t�llaisista asioista on voimas- sa kyseisess� valtiossa. Artikel 5 Finder den domstol eller admi� nistrative myndighed,-som under- s0ger spprgsm�l om tilladelse til miljpskadelig virksomhed (pr0v- ningsmyndigheden), at virksom- heden medf0rer eller kan medf0re forstyrrelse af betydning i en an� den kontraherende stat, skal pr0v- ningsmyndigheden, hvis der sker offentligg0relse eller bekendtg0- relse i s�ger af omtalte natur, s� snart som muligt sende et eksem- plar af s�gens akter til overv�gel- sesmyndigbeden i den anden stat samt give denne myndigbed mu- ligbed for at udtale sig. I givet fald skal underretning om tid og sted for m0de eller besigtigelse i god tid tilstilles overv�gelsesmyndigbe- den, som i 0vrigt ogs� skal boldes underrettet om s�gens gang i den udstraekning, det m�tte have den� ne myndigbeds interesse. 5 Artikla Mik�li tuomioistuin tai ballin- toviranomainen, jonka tebt�v�n� on barkita luvan my�nt�mista ym- p�rist�lle baitalliselle toiminnalle (lupaviranomainen), katsoo, etta toiminta aibeuttaa tai saattaa aibeuttaa merkityksellist� baittaa toisessa sopimusmaassa, lupavira- nomaisen tulee, mik�li kysymys on asiasta, jossa k�ytet��n kuulu- tus- tai julkista ilmoitusmenette- ly�, mabdollisimman pian l�bett�� kappale asiaa k�sittelevist� asia- kirjoista toisen maan valvontavi- ranomaiselie sek� j�rjest�� t�lle mabdollisuus antaa lausunto asias� ta. Kokous- tai katselmusaikaa ja -paikkaa koskevat tiedot on kysei� sess� tapauksessa byviss� ajoin annettava tiedoksi valvontavirano- maiselle, joka muutenkin on pi- dett�v� tietoisena asian kulusta silt� osin kuin se kyseisen virano- maisen kannaita saattaa olla tar- peellista. 608 Artikel 6 Efter anmodning fra overv�gel- sesmyndigbeden skal pr0vnings- myndigbeden, i den udstraekning det m�tte va^re i overensstemmel- se med procedureregler i virksom- bedslandet, p�la:gge den, som s0- ger om tilladelse til milj0skadelig virksomhed, at indgive yderligere opiysninger, tegninger og tekniske beskrivelser, som pr0vningsmyn- digbeden anser for n0dvendige med benblik p� at bcd0mmc virk- ningerne i det andet land. 6 Artikla Valvontaviranomaisen pyynn�s- t� lupaviranomaisen tulee, mik�li menettelytapaa koskevista s��n- n�ksist� ei muuta jobdu, velvoittaa bakijaa toimittamaan lis�tiedot, piirustukset ja tekniset selvitykset, joita voidaan katsoa tarvittavan toiminnan toisessa maassa aibeut- tamien vaikutusten arvioimiseksi. � </div> <div id="page9-div" style="position:relative;width:840px;height:1262px;"> <img width="840" height="1262" src="/Static/i/lagboken/hidden.png" alt="background image"/> slike saker. ordning som i staten i fr�ga g�ller f�r s�dana �renden. SFS 1974:268 Artikkel 5 Finner domstol eller administra� tiv myndighet som skal avgj0re sp0rgsm�let om till�telse til mil- j0skadelig virksomhet (konses- jonsmyndigheten) at virksomheten medf0rer eller kan medf0re for- styrrelse av betydning i en annen kontraherende stat, skal konse- sjonsmyndigheten, dersom det an- vendes kunngj0ring eller utlysning i saker av denne art, s� snart som mulig sende et eksemplar av sa� kens dokumenter til tilsynsmyn- digheten i den annen stat og gi vedkommende myndighet anled� ning til � avgi uttalelse Underret� ning om tid og sted for m0te eller befaring skal i tilfelle gis tilsyns- myndigheten i god tid. Tilsyns- myndigheten skal ogs� ellers h�i� des underrettet om sakens behand� ling i den utstrekning det kan ha interesse for myndigheten. Artikel 5 Finner domstol eller adminis� trativ myndighet som har att pr�� va fr�ga om tillst�nd till milj�- skadlig verksamhet (pr�vnings� myndighet) att verksamheten medf�r eller kan medf�ra st�r� ning av betydelse i annan f�r� dragsslutande stat, skall pr�v� ningsmyndigheten, om kung�rel� se- eller utst�llningsf�rfarande till�mpas i �renden av ifr�gava� rande slag, s� snart som m�jligt s�nda ett exemplar av handling� arna i �rendet till bevakningsmyn� digheten i den andra staten samt bereda denna myndighet tillf�lle att avge yttrande. Besked om tid och plats f�r sammantr�de eller besiktning skall i f�rekommande fall i g od tid tillst�llas bevaknings� myndigheten, som �ven i �vrigt skall h�llas underr�ttad om �ren� dets g�ng, i den m�n det kan ha intresse f�r denna myndighet. Artikkel 6 Etter anmodning av tilsynsmyn- digheten skal konsesjonsmyndig- heten, i den utstrekning det er i overensstemmelse med saksbe- handlingsreglene i vedkommende stat, p�legge s0keren � gi de ytter- ligere opplysninger, tegninger og tekniske beskrivelser som konse- sjonsmyndighetene mener er n0d- vendige for � bedpmme virkninge- ne i den annen stat. Artikel 6 P� beg�ran av bevakningsmyn� digheten skall pr�vningsmyndig� het, i den m�n det �verensst�m� mer med procedurreglerna i verk� samhetslandet, f�rel�gga den som s�ker tillst�nd till milj�skadlig verksamhet att l�mna de ytterli� gare uppgifter, ritningar och tek� niska beskrivningar som pr�v� ningsmyndigheten anser erforder� liga f�r att bed�ma verkningarna i det andra landet. 609 39SFS 1974 � </div> <div id="page10-div" style="position:relative;width:840px;height:1262px;"> <img width="840" height="1262" src="/Static/i/lagboken/hidden.png" alt="background image"/> SFS 1974: 268 Artikel 7 Overv�gelsesmyndigheden of- fentligg0r, i den udstraskning den anser det for p�kraevet af hensyn til almene eller specielle interes- ser, meddelelser fra pr0vnings- myndigheden ved bekendtg0relse i den lokale presse eller p� anden passende m�de cg foranlediger i 0vrigt udredning om virkningerne i hjemlandet, i det omf�ng den m�tte finde det n0dvendigt. 7 Artikla Valvontaviranomainen tiedot- taa, mik�li se pit�� yleisen tai yksityisen edun kannalta tarpeelli- sena, lupaviranomaiselta saamas- taan ilmoituksesta paikallisessa sanomalehdess� julkaistulla kuulu- tuksella tai muulla tarkoituksen- mukaisella tavalla ja suorittaa muutoin tarpeelliseksi katsomansa selvityksen vaikutuksista omassa maassa. Artikel 8 Udgifterne ved overv�gelses- myndighedens virksomhed afhol- des af hjemlandet. 8 Artikla Valvontaviranomaisen toimin- nasta koituvat menot maksaa ko- timaa. Artikel 9 Hvis overv�gelsesmyndigheden i en bestemt sag har underrettet vedkommende domstol eller ad� ministrative myndighed i virksom- hedslandet om, at overv�gelses- myndighedens opgaver i s�gen skal �vertages af en anden myn� dighed, gselder konventionens be� st�mmelser om overv�gelsesmyn- dighed i det relevante omf�ng for s� vidt ang�r denne myndighed. 9 Artikla Mik�li valvontaviranomainen on ilmoittanut toimintamaan asian- omaiselle tuomioistuimelle tai hallintoviranomaiselle, ett� val� vontaviranomaisen teht�vist� jos- sakin asiassa vastaa muu virano- mainen, noudatetaan my�s t�m�n viranomaisen suhteen soveltuvin osin valvontaviranomaista koske- via sopimuksen s��n�ksi�. 610 Artikel 10 Hvis det er p�kraevet for at ud- arbejde udredning om milj0ska- delig virksomheds skadevirkninger i et andet land, skal overv�gelses� myndigheden i dette andet land p� begaering af pr0vningsmyndig- heden i virksomhedslandet foran- stalte en besigtigelse p� stedet. Ved s�dan besigtigelse m� pr0v- ningsmyndigheden eller en sag- kyndig, som myndigheden forord- ner, vaere til stede. Efter behov skal najrmere for� skrifter ang�ende besigtigelse som nacvnt i f0rste stykke udarbcjdes i samarbejde mellem de ber0rte lande. 10 Artikla Mik�li ymp�rist�lle haitallisen toiminnan toisessa maassa aiheut- tamien haittavaikutusten selvit- t�miseksi on tarpeen, sen maan valvontaviranomaisen on toimin� tamaan lupaviranomaisen pyyn- n�st� ryhdytt�v� paikalla toimen- piteisiin katselmuksen suorittami- seksi. Katselmuksessa saa valvon� taviranomainen tai t�m�n m��r��- m� asiantuntija olla l�sn�. Tarvittaessa asianomaiset valtiot laativat yhdess� ensimm�isess� kappalcessa tarkoilettua katsel- musta koskevat yksityiskohtaisct ohjeet. � </div> <div id="page11-div" style="position:relative;width:840px;height:1262px;"> <img width="840" height="1262" src="/Static/i/lagboken/hidden.png" alt="background image"/> Artikkel 7 Tilsynsmyndigheten skal gj0re kjent, i den utstrekning den anser det n0dvendig av hensyn til all- menne interesser eller enkeltinte- resser, underretninger fra konse- sjonsmyndigheten ved kunngj0- ring i lokalavis eller p� annen pas- sende m�te cg skal for 0vrig f�re� ta den utredning om virkningene i eget land som den finner n0dven- dig. Artikel 7 Bevakningsmyndigheten tillk�n� nager, i den m�n den anser det beh�vligt av h�nsyn till allm�nna eller enskilda intressen, meddelan� den fr�n pr�vningsmyndighet ge� nom kung�relse i ortstidning eller p� annat l�mpligt s�tt och verk� st�ller i �vrigt den utredning om verkningarna i det egna landet som den finner erforderlig. SFS 1974:268 Artikkel 8 Kostnadene ved tilsynsmyndig- hetens virksomhet betales av hjem- staten. Artikel 8 Kostnaderna f�r bevaknings� myndighetens verksamhet betalas av hemlandet. Artikkel 9 Dersom tilsynsmyndigheten i en bestemt sak har underrettet ved- kommende domstol eller admi� nistrative myndighet i den stat til� l�telsen skal gis, at tilsynsmyndig- hetens oppgaver i saken skal ut- f0res av annen myndighet, kom� mer konvensjonens bestemmelser om tilsynsmyndighet til anvendel- se p� denne myndighet s� l�ngt de passer. Artikel 9 Har bevakningsmyndigheten i visst �rende underr�ttat vederb�� rande domstol eller administrativa myndighet i verksamhetslandet att bevakningsmyndighetens uppgif� ter i �rendet skall fullg�ras av an� nan myndighet, g�ller konventio� nens best�mmelser om bevak� ningsmyndighet i till�mpliga delar denna myndighet. Artikkel 10 Hvor det anses n0dvendig for utredningen av milj0skadelig virk- somhets skadevirkninger i annet land, skal tilsynsmyndigheten i det landet p� anmodning fra kon- sesjonsmyndigheten i virksomhets- landet foranstalte befaring p� ste- det. Ved slik befaring har konse- sjonsmyndigheten eller sakkyndig som myndigheten utpeker adgang til � vaere tilstede. Artikel 10 Om det beh�vs f�r utredning om milj�skadlig verksamhets ska� deverkningar i annat land, skall bevakningsmyndigheten i det lan� det p� beg�ran av pr�vningsmyn� dighet i' verksamhetslandet f�ran� stalta om besiktning p� platsen. Vid s�dan besiktning f�r pr�v� ningsmyndigheten eller sakkun� nig som myndigheten f�rordnar vara n�rvarande. Om n0dvendig skal naermere foreskrifter om slik befaring som omtalt i f0rste ledd utarbeides i samr�d mellom de berprte land. Vid behov skall n�rmare f�re� skrifter ang�ende besiktning som avses i f�rsta stycket utarbetas i samr�d mellan ber�rda l�nder. 611 � </div> <div id="page12-div" style="position:relative;width:840px;height:1262px;"> <img width="840" height="1262" src="/Static/i/lagboken/hidden.png" alt="background image"/> SFS 1974:268 Artikel 11 Er sp0rgsm�let om tilladelse til milj0skade!ig virksomhed, som medf0rer eller kan medf0re for- styrrelse af vassentlig betydning i en anden kontraherende stat, gen� stand for pr0vning af regeringen eller vedkommende minister eller departement (ministerium) i virk- somhedslandet, skal der finde for- handlinger sted mellem de p�gsel- dende stater, s�fremt regeringen i den fprstncEvnte stat 0nsker dette. 11 Artikla Jos kysymyksen luvan my�n- t�misest� ymp�rist�lle haitalliseen toimintaan, joka aiheuttaa tai saattaa aiheuttaa huomattavaa haittaa toisessa sopimusvaltlossa, k�sittelee toimintamaan hallitus, ministeri tai ministeri�, on kyseis- ten maiden v�lill� neuvoteltava asiasta, mik�li edellisen valtion hallitus sit� pyyt��. Artikel 12 1 d e i artikel 11 nrevnte tilfaelde kan enhver af de berprte staters regeringer krieve, at en kommis� sion. der, hvis andet ikke aftales, skal best� af en af parterne i fa;I- lesskab udset formand fra en an� den kontraherende stat samt tre medlemmer fra hver enkelt af de berprte stater, skal afgive en er- klaering i s �gen. Hvis dette er sket, m� s�gen ikke afgpres. fpr erklse- ringen er afgivet. Hver enkelt stat aflpnner de medlemmer. som er udpeget af staten. Honorar eller andet veder� lag til formanden samt pvrige om- kostninger i f�rbindelse med kom� missionens virksomhed, som ikke uden videre kan anses for at vaere blot den ene stats udgift, skal for- deles mellem de berprte stater. 12 Artikla Tapauksessa, jota tarkoitetaan 11 artiklassa, on kunkin maan hallituksella oikeus vaatia, ett� toimikunta, joka, mik�li asiasta ei sovita toisin, koostuu muusta sopi- musvaltiosta olevasta puheenjoh- tajasta sek� kolmesta kunkin val� tion, jota asia koskee, edustajasta, antaa asiasta lausunnon. Mik�li t�llainen toimikunta asetetaan, ei asiaa saa ratkaista, ennen kuin lausunto on annettu. Kukin maa maksaa m��r��mi- ens� edustajien kustannukset. Pu- heenjohtajan palkkio tai muu kor- vaus sek� muut toimikunnan toi- minnan aiheuttamat kustannukset, joita selv�sti ei ole katsottava jon- kin valtion menoiksi, jaetaan tasan niiden valtioiden maksettavaksi, joita asia koskee. Artikel 13 Konventionen kommer ogs� til anvendelse med hensyn til virk� somhed i staternes kontinental- sokkelomr�der. 13 Artikla yieissopimus koskee my�s sopi- musvaltioiden mannermaajalustaa. 612 Artikel 14 Denne konvention taeder i kraft seks m�ncder efter den dag, hvor samtlige kontraherende .sta- 14 Artikla T�m� yieissopimus tulee voi- maan kuusi kuukautta sen j�lkecn kun kaikki sopimiisvaltiot ovat il- � </div> <div id="page13-div" style="position:relative;width:840px;height:1262px;"> <img width="840" height="1262" src="/Static/i/lagboken/hidden.png" alt="background image"/> Artikkel 11 Dersom sp0rsm�l om till�telse til milj0skadelig virksomhet, som medf0rer eller kan medf0re for- styrrelse av vesentlig betydning i annen kontraherende stat, er gjen- stand for avgj0relse av regjeringen eller av vedkommende statsr�d eller departement (ministerium) i virksomhetslandet, skal sp0rsm�- let dr0ftes mellom statene, dersom regjeringen i den f0rstnevnte sta� ten krever det. Artikel 11 �r fr�ga om tillst�nd till milj�- skadlig verksamhet, som medf�r eller kan medf�ra st�rning av v� sentlig betydelse i annan f�rdrags� slutande stat, f�rem�l f�r pr�v� ning av regeringen eller vederb�� rande minister eller departement (ministerium) i verksamhetslandet, skall samr�d �ga rum mellan sta� terna i fr�gan, om regeringen i den f�rra staten beg�r det. SFS 1974:268 Artikkel 12 I tilfelle som nevnt i artikkel 11 kan regjeringen i hver av statene kreve at en kommisjon skal avgi uttalelse i saken. Dersom en ikke blir enig om noe annet, skal kom- misjonen best� av en av partene i fellesskap utpekt formann fra en annen kontraherende stat samt tre medlemmer fra hver av de ber0rte statene. N�r en slik kommisjon er opprettet kan saken ikke avgj0res f0r den har avgitt uttalelse. Hvej av statene skal l0nne de medlemmer som er utpekt av ved� kommende stat. Godtgj0relse eller annen betaling til formannen og 0vrige kostnader i f�rbindelse med kommisjonens virksomhet som ikke �penbart er � anse som hare den ene stats utgifter, skal betales med like deler av berprte stater. Artikel 12 1 fall som avses i a rtikel 11 �ger regeringen i vardera staten p� fordra att en kommission, som om annat ej �verenskommes skall best� av en av parterna gemen� samt utsedd ordf�rande fr�n an� nan f�rdragsslutande stat samt tre ledam�ter fr�n vardera av de be� r�rda staterna, skall avge yttrande i � rendet. Har s� skett, f�r �rendet ej avg�ras, innan yttrandet avgi� vits. Vardera staten avl�nar de leda� m�ter som utsetts av staten. Arvo� de eller annan ers�ttning till ord� f�randen j�mte �vriga kostnader f�r kommissionens verksamhet, vilka ej uppenbarligen �r att anse som blott endera statens utgifter, skall betalas till lika delar av be� r�rda stater. Artikkel 13 Konvensjonen kommer ogs� til anvendelse p� virksomhet i state- nes kontinentalsokkelomr�der. Artikel 13 Konventionen �r till�mplig �ven i fr�ga om f�rdragsslutande stats kontinentalsockelomr�de. Artikkel 14 Denne konvensjon trer i kraft seks m�neder etter den dag da samtlige kontraherende stater har Artikel 14 Denna konvention tr�der i kraft sex m�nader efter den dag d� samtliga f�rdragsslutande stater 613 � </div> <div id="page14-div" style="position:relative;width:840px;height:1262px;"> <img width="840" height="1262" src="/Static/i/lagboken/hidden.png" alt="background image"/> SFS 1974: 268 ter har meddelt det svenske uden- rigsministerium, at de konstitutio- nelle foranstaltninger, som er n0d- vendige for konventionens ikraft- trteden, er gennemf0rt. Det sven� ske udenrigsministerium underret- ter de 0vrige kontraherende stater om modtagelsen af disse medde- lelser. moittaneet Ruotsin ulkoasiainmi- nisteri�lle, ett� yleissopimuksen voimaantulon valtios��nn�n mu- kaan edellytt�m�t toimenpiteet on suoritettu. Ruotsin ulkoasiainmi- nisteri� ilmoittaa muille sopimus- valtioille ilmoitusten vastaanotta- misesta. Artikel 15 S�ger eller anliggender, som ved denne konventions ikrafttraeden verserer ved domstol eller admi� nistrativ myndighed, og som ved- r0rer spprgsm�l, der omfattes af konventionen, skal behandles og bed0mmes i henhold til tidligere gaeldende bestemmelser. 15 Artikla Juttu tai asia, joka t�m�n yleis� sopimuksen voimaan tullessa on vireill� tuomioistuimessa tai hal- lintoviranomaisen k�sitelt�v�n� ja joka koskee sopimuksen tarkoitta- maa kysymyst�, tulee k�sitell� ja siit� tulee p��tt�� aikaisemmin voimassa olleiden m��r�ysten mu- kaan. 614 Artikel 16 0nsker en kontraherende stat at opsige konventionen, skal skriftlig meddelelse herom tilstilles den svenske regering, som uopholdelig underretter de 0vrige kontraheren� de stater om opsigelsen og om den dag, hvorp� meddelelsen blev modtaget. Opsigelsen trasder i kraft tolv m�neder efter den dag, hvorp� meddelelsen blev modtaget af den svenske regering eller ved et sene- re tidspunkt, som opsigelsen m�t� te angive. Konventionen skal deponeres i det svenske udenrigsministerium, og bekrajftede underskrifter skal af det svenske udenrigsministe� rium tilsendes hver enkelt af de kontraherende staters regeringer. I bekrasftelse heraf har de be- fuldmaegtigede repraesentanter fra de respektive stater undertegnet denne konvention, som fandt sted i Stockholm den 19. februar 1974 i et eksemplar p� henholdsvis det 16 Artikla Mik�li sopimusvaltio haluaa sa- noutua irti yleissopimuksesta, on t�st� ilmoitettava kirjallisesti Ruotsin ulkoasiainministeri�lle, joka v�litt�m�sti ilmoittaa irtisa- nomisesta ja sit� koskevan ilmoi- tuksen vastaanottop�iv�st� muille sopimusvaltioille. Irtisanominen tulee voimaan kahdentoista kuukauden kuluttua siit�, kun Ruotsin hallitus on vas- taanottanut ilmoituksen siit� tai muuna my�h�isemp�n� irtisano- mista koskevaan ilmoitukseen merkittyn� ajankohtana. Yleissopimus talletetaan Ruot� sin ulkoasiainministeri�n huostaan ja Ruotsin ulkoasiainministeri� toimittaa oikeaksi todistetut j�ljen- n�kset siit� jokaisen sopimusval- tion hallitukselle. T�m�n vakuudeksi ovat kunkin valtion valtuutetut allekirjoittaneet t�m�n sopimuksen. Tehty Tukholmassa 19 p�iv�n� helmikuuta 1974 yhten� norjan-, ruotsin-, suomen- ja tanskankieli- � </div> <div id="page15-div" style="position:relative;width:840px;height:1262px;"> <img width="840" height="1262" src="/Static/i/lagboken/hidden.png" alt="background image"/> meddelt det svenske utenriksde- partementet at de konstitusjonelle tiltak som kreves for � sette kon- vensjonen i kraft er gjennomf0rt. Det svenske utenriksdepartementet skal underrette de 0vrige kontra- herende stater om mottakelsen av disse meddelelser. meddelat det svenska utrikesde� partementet att de konstitutionella �tg�rder som kr�vs f�r konventio� nens ikrafttr�dande genomf�rts. Det svenska utrikesdepartementet underr�ttar de �vriga f�rdragsslu� tande staterna om mottagandet av dessa meddelanden. SFS 11974: 268 Artikkel 15 Sak som ved denne konvensjons ikrafttreden er p�hegynt ved dom� stol eller administrativ myndighet og som vedr0rer sp�rsm�l som omfattes av konvensjonen, skal behandles og bed0mmes i henhold til tidligere gjeldende bestemmel- ser. Artikel 15 M�l eller �rende som vid den� na konventions ikrafttr�dande �r anh�ngigt vid domstol eller admi� nistrativ myndighet och som r�r fr�ga som omfattas av konventio� nen skall handl�ggas och bed�mas enligt f�rut g�llande best�mmel� ser. Artikkel 16 0nsker kontraherende stat � si opp konvensjonen, skal skriftlig meddelelse herom tilstilles den svenske regjering, som uten opp- hold skal underrette de 0vrige kontraherende stater om oppsigel- sen og om datoen for mottakelsen herav. Oppsigelsen trer i kraft tolv m� neder etter den dato da underret� ning er mottatt av den svenske re� gjering, eller ved et senere tids� punkt som angis i oppsigelsen. Konvensjonen skal deponeres i det svenske utenriksdepartementet og bekreftede kopier skal av det svenske utenriksdepartementet sen- des hver av de kontraherende sta� ters regjeringer. Til bekreftelse herav har de re� spektive staters befullmektigede undertegnet denne konvensjon. Utferdiget i Stockholm den 19. februar 1974 i et eksemplar p� det danske, finske, norske og svenske Artikel 16 �nskar f�rdragsslutande stat s�ga upp konventionen, skall skriftligt meddelande h�rom till� st�llas den svenska regeringen, som of�rdr�jligen underr�ttar �v� riga f�rdragsslutande stater om upps�gningen och om dagen n�r meddelandet har mottagits. Upps�gningen tr�der i kraft tolv m�nader efter den dag d� med� delandet har mottagits av den svenska regeringen eller vid den senare tidpunkt som upps�gningen anger. Konventionen skall vara depo� nerad i det svenska utrikesdepar� tementet, och bestyrkta avskrifter skall av det svenska utrikesdepar� tementet tillst�llas var och en av de f�rdragsslutande staternas re� geringar. Till bekr�ftelse h�rav har de be- fullm�ktigade ombuden f�r re� spektive stater undertecknat denna konvention. Som skedde i S tockholm den 19 februari 1974 i ett exemplar p� 615 � </div> <div id="page16-div" style="position:relative;width:840px;height:1262px;"> <img width="840" height="1262" src="/Static/i/lagboken/hidden.png" alt="background image"/> SFS 1974: 268 danske, finske, norske og svenske sena kappaleena kaikkien tekstien sprog, hvilke alle har samme gyi- ollessa yht� todistusvoimaiset. dighed. For Danmarks Regering: Suomen Hallituksen puolesta: Holger Hansen Heikki Tuominen G 616 � </div> <div id="page17-div" style="position:relative;width:840px;height:1262px;"> <img width="840" height="1262" src="/Static/i/lagboken/hidden.png" alt="background image"/> spr�k, som alle har samme gyldig- danska, finska, norska och sven- SFS 1974: 268 r het. ska spr�ken, vilka alla har samma : vitsord. i J For Norges Regjering: F�r Sveriges Regering: Tor Halvorsen Svante Lundkvist � </div> </div>

Lag

SFS 1974: 268

med anledning av milj�skyddskonventionen den

utkom Mn trycket

19 februari 19 74 mellan Danmark, Finland, Norge

den 5 juni 1 974

och Sverige;

utf�rdad den 10 maj 1974.

Kungl. Maj:t f�rordnar f�ljande med riksdagen'.

1 � Artiklarna 113 i milj�skyddskonventionen den 19 februari 1974

mellan Danmark, Finland, Norge och Sverige skall g�lla som svensk

lag. Konventionen har den lydelse som h�rvid fogad bilaga utvisar.

2 � Den som hos svensk bevakningsmyndighet tagit befattning med
�rende ang�ende milj�skadlig verksamhet i Danmark, Finland eller

Norge f�r ej obeh�rigen yppa yrkeshemlighet, driftanordning eller

aff�rsf�rh�llande som han d�rigenom f�tt k�nnedom om. Den som upp-
s�tligen eller av oaktsamhet bryter h�remot d�mes till b�ter eller f�ng-

' Prop. 1974: 59, JoU 15, rskr 1 76.

601

�

SFS 1974: 268

else i h�gst ett �r. Allm�nt �tal f�r v�ckas endast om m�ls�gande anger
brottet till �tal eller �tal �r p�kallat fr�n allm�n synpunkt.

Denna lag tr�der i kraft den dag Kungl. Majtt best�mmer.

M�l eller �rende som vid denna lags ikrafttr�dande �r anh�ngigt vid

domstol eller administrativ myndighet och som r�r fr�ga som omfattas
av konventionen skall handl�ggas och bed�mas enligt f�rut g�llande
best�mmelser.

CARL GUSTAF

SVANTE LUNDKVIST

(J ordbruksdepartementet)

602

�

SFS 1974:268

Milj�beskyttelseskonvention mcllem
Danmark, Finland, Norge og Sverige

Regeringerne i Danmark, Fin�

land, Norge og Sverige, som anser
det for yderst magtp�liggende at

beskytte og forbedre miljpet, er

blevet enige om f0lgende;

Norjan, Ruotsin, Suomen ja Tanskan
v�linen ymp�rist�n suojelusopimus

Norjan, Ruotsin, Suomen ja

Tanskan hallitukset, jotka pit�v�t

ymp�rist�n suojelemista ja paran-
tamista eritt�in t�rke�n�, ovat

sopineet seuraavasta:

Artikel I

Ved miljpskadelig virksomhed

forst�s i denne konvention udled-

ning af fast eller flydende affald,
gasarter eller andre stoffer fra

jordbunden, bygninger eller anl$g

i vandl0b, s0er, eller havet, samt
anvendelse af jordbunden, hav-

bunden, bygninger eller anlseg p�

andre m�der, som medfprer eller

kan medf0re forstyrrelse af om-

givelserne

ved

vandforurening

eller anden form for p�virkning

af vandforhold, sandflugt, luftf�r�
orening, st0j, rystelse, temperatur-
forandring, ioniserende str�ling,
lys og lignende.

Konventionen er ikke anvende-

1ig p� milj0skadelig virksomhed,

der kontrolleres gennem saerskilt

overenskomst mellem to eller flere

kontraherende stater.

1 Artikla

Ymp�rist�lle haitallisella toi-

minalla tarkoitetaan t�ss� sopi-
muksessa kiinte�n tai nestem�isen

j�tteen, kaasun tahi muun aineen

p��st�mist� vesist��n, j�rveen tai
mereen maalta, rakennuksesta tai

laitteesta, sek� maan, merenpoh-

jan, rakennuksen tai laitteen muuta
k�ytt��, joka aiheutta tai saattaa

aiheuttaa haittaa ymp�rist�lle ve�

den pilaantumisen tai muun ve-

sist�llisten olosuhteiden muutok-

sen, hiekanoton, ilman pilaantu�
misen, melon, t�rin�n, l�mp�tilan

muutoksen, ionisoivan s�teilyn,

valon taikka muun sellaisen seikan

johdosta.

Yleissopimusta ei sovelleta, mil-

loin ymp�rist�lle haitallisesta toi-

minnasta on s��detty erikseen
kahden tai useamman sopimusval-
tion v�liscll� sopimuksella.

604

Artikel 2

Ved pr0vning af tilladeligheden

af milj0skadelig virksomhed skal
den forstyrrelse, en s�dan virk�

somhed medf0rer eller kan med-

f0re i en anden kontraherende

stat, sidestilles med forstyrrelse i

hjemlandet.

Artikel 3

Den, som udsaettes for eller kan

blive udsat for forstyrrelse fra

milj0skadelig virksomhed i en an-

2 Artikla

Ymp�rist�lle haitallisen toimin-

nan sallittavuutta harkittaessa on
haitta, jonka t�llainen toiminta

aiheuttaa tai saattaa aiheuttaa toi-
sessa sopimusvaltiossa, otettava
huomioon samalla tavoin kuin
haitta omassa maassa.

3 Artikla

Joka on joutiinut tai saattaa

joutua k�rsim��n toisessa sopi-

musmaassa tapahtuvasta ymp�ris-

�

Bilaga

SFS 1974: 268

Miljevernkonvensjon meliom Dan�
mark, Finland, Norge cg Sverige

Regjeringene i Danmark, Fin�

land, Norge og Sverige, som anser

det svsert viktig � verne og for-

bedre miljdet, er blitt enige om

f0lgende:

Artikke! 1

Med milj0skade!ig virksomhet

menes i denne konvensjon utslipp

av fast eller flytende avfall, gass
eller annet stoff fra grunn, byg-

ning eller anlegg i vassdrag, sj0

eller i havet og bruk av jord, hav-

bunn, bygning eller anlegg p� an-
nen m�te som medfprer eller kan
medfpre forstyrrelse av omgivelse-

gjennom

vannforurensning

eller annen innvirkning p� vann-

forholdene, sanddrift, luftforu-

rensning, stpy, rystelse, tempera-

turforandring, ionlserende str�ling,

lys eller annet tilsvarende.

Milj�skyddskonvention mellan Dan�
mark, Finland, Norge och Sverige

Regeringarna i Danmark, Fin�

land, Norge och Sverige, som an�
ser det utomordentligt angel�get
att skydda och f�rb�ttra milj�n,

har enats om f�ljande;

Artikel 1

Med milj�skadlig verksamhet

avses i denna konvention utsl�p�

pande av fast eller flytande av�

fall, gas eller annat �mne fr�n

mark, byggnad eller anl�ggning i

vattendrag, sj� eller havet samt

anv�ndning av mark, havsbotten,

byggnad eller anl�ggning p� an�

nat s�tt som medf�r eller kan

medf�ra st�rning f�r omgivning�

en genom vattenf�rorening eller
annan inverkan p� vattenf�rh�l�

landen, sanddrift, luftf�rorening,

buller, skakning, temperatur�nd�

ring, joniserande str�lning, ljus

eller annat s�dant.

Konvensjonen kommer ikke til

anvendelse i den utstrekning mil-

jpskadelig virksomhet reguleres

gjennom saerskilt overenskomst

meliom to eller flere kontraheren-

de stater.

Artikkel 2

Ved avgjprelse om en miljpska-

delig virksomhet skal tillates skal
de forstyrrelser en slik virksomhet

medfprer eller kan medfpre i an�
nen kontraherende stat likestilles
med forstyrrelse i den stat hvor

till�telsen skal gis.

Artikkel 3

Den som er blitt rammet eller

som kan bli r ammet av forstyrrelse

fra miljpskadelig virksomhet i an-

Konventionen �r ej till�mplig, i

den m�n milj�skadlig verksamhet

regleras genom s�rskild �verens�
kommelse mellan tv� eller flera

f�rdragsslutande stater.

Artikel 2

Vid pr�vning av till�tligheten

av milj�skadlig verksamhet skall
st�rning som s�dan verksamhet

medf�r eller kan medf�ra i annan

f�rdragsslutande stat

likst�llas

med st�rning i det egna landet.

Artikel 3

Den som drabbats eller kan

drabbas av st�rning fr�n milj��

skadlig verksamhet i annan f�r-

605

�

SFS 1974:268

606

den stat, kan rejse sag om virk-

somhedens tilladelighed, herunder
sp0rgsm�l om skadeforebyggende
foranstaltninger, ved vedkommen-

de domstol eller administrative

myndighed i den stat, hvor virk-

somheden ligger, samt appellere

domstolens eller den administra�

tive myndigheds beslutning, alt i

samme udstraekning og under
samme forudsastninger som et rets-

subjekt i virksomhedslandet.

Bestemmelserne i fprste stykke

anvendes p� tilsvarende m�de, n�r
det gaelder spgsm�l om erstatning

p� grund af miljdskadelig virk-
somhed. Sp0rgsm�let om erstat�

ning m� ikke bed0mmes efter reg�

ler, som er mere ufordelagtige for
den skadeiidende end virksom-

hedslandets erstatningsregler.

Artikel 4

Hver stat udser en speciel myn�

dighed (overv�gelsesmyndighed),

som skal have til opgave at vare�

tage almene milj0beskyttelsesin-

teresser i landet i f�rbindelse med

forstyrrelse for�rsaget af milj0ska-

delig virksomhed i en anden kon-

traherende stat.

Med henblik p� varetagelse af

s�danne interesser skal overv�gel-

sesmyndigheden kunne indbringe

s�ger ang�ende tilladeligheden af

miljdskadelig virksomhed for eller
blive hdrt af vedkommende dom�

stol eller administrative myndig�
hed i e n anden kontraherende stat,

s�fremt myndighed eller anden

rcprassentant for almene miljdbe-

skyttelsesintcresser i denne stat kan

anlasgge sag eller blive hdrt i s�

danne s�ger, samt appellere dom�

stolens eller den administrative
myndigheds beslutning i henhold

t�lle haitallisesta toiminnasta, voi

saattaa kysymyksen toiminnan
sallittavuudesta,

mihin

luetaan

my�s

toimenpiteet

haittojen

ehk�isemiseksi, k�sitelt�v�ksi siin�

valtiossa nostamalla kanteen asian-
omaisessa tuomioistuimessa tai
k��ntym�ll� asianomaisen hallin-
toviranomaisen puoleen, sek� va-

littaa tuomioistuimen tai hallinto-

viranomaisen p��t�ksest� samassa
laajuudessa ja samoin edellytyksin
kuin oikeussubjekti toimintamaas-

sa.

Ensimm�ist� kappaletta on vas-

taavasti sovellettava my�s ymp�-

rist�lle haitallisen toiminnan joh-

dosta esitett�viin vahingon korvaa-

mista koskeviin kanteisiin. Korva-

usta koskevaa kysymyst� ei saa

arvostella sellaisten m��r�ysten

mukaan, jotka ovat vahinkoa

k�rsineelle ep�edullisemmat kuin

toimintamaan

vahingonkorvaus-

m��r�ykset.

4 Artikla

Jokainen valtio m��r�� erityisen

viranomaisen (valvontaviranomai-

sen), jonka teht�v�n� on valvoa

maan yleisi� ymp�rist�nsuojelue-

tuja toisessa sopimusvaltiossa ta-

pahtuvan ymp�rist�lle haitallisen
toiminnan suhteen,

N�iden etujen valvomiseksi val-

vontaviranomaisella on ymp�ris�
t�lle haitallisen toiminnan sallit-
tavuutta koskevassa asiassa oikeus
ajaa kannetta tai tulla kuulluksi

toisen sopimusvaltion asianomai-

sessa tuomioistuimessa taikka saat�
taa asia toisen sopimusvaltion
asianomaisen

hallintoviranomai-

sen k�sitelt�v�ksi, mik�li asia on
sen laatuinen, ett� toisen sopimus�

valtion viranomainen tai muu

yleisten

ymp�rist�nsuojcluetujcn

edustaja voi ajaa sit� koskevaa

kannetta tai tulla kuulluksi sen

�

nen kontraherende stat, kan reise

sak ved vedkommende domstol
eller administrative myndighet i
den staten om " hvorvidt virksom-
heten skal tillates, herunder s0ks-

m�l om forebyggende tiltak mot

skader, og kan f� overpr0vet dom�
stolens eller myndighetens avgj0-

relsc i samme utstrekning og p�

samme vilk�r som rettssubjekter i

den staten hvor virksomheten dri�

ves.

dragsslutande stat f�r f�ra talan
hos vederb�rande domstol eller
administrativa myndighet i den

staten betr�ffande verksamhetens

till�tlighet, d�ri inbegripet talan

om skadef�rebyggande �tg�rder,
och �verklaga domstolens eller

myndighetens beslut i samma ut�

str�ckning och under sgmma f�r�

uts�ttningar som r�ttssubjekt i

verksamhetslandet.

SFS 1974:268

Bestemmelsene i f0rste ledd f�r

tilsvarende anvendelse n�r det
gj elder s0ksm�l om erstatning p�

grunn av milj0skadelig virksom-

het. Sp0rgsm�let om erstatning m�
ikke bed0mmes et ter regler som er
mer ufordelaktige for den skade-

lidende enn virksomhetslandets er-

statningsregler.

F�rsta stycket �ger motsvaran�

de till�mpning betr�ffande talan

om ers�ttning f�r skada p� grund
av milj�skadlig verksamhet. Fr�

gan om ers�ttning f�r ej bed�mas
efter regler som �r of�rm�nligare
f�r den skadelidande �n verksam�

hetslandets ers�ttningsregler.

Artikkel 4

Hver stat skal utpeke en saerskilt

myndighet (tilsynsmyndighet) med

oppgave � vareta allmenne milj0-

verninteresser i landet i samband
med forstyrrelser fra milj0skade-

1ig virksomhet i annen kontrahe�

rende stat.

For � vareta slike interesser kan

tilsynsmyndigheten reise sak ved

eller bli h0rt av vedkommende

domstol eller administrative myn�
dighet i annen kontraherende stat

om milj0skadelig virksomhet skal

tillates, dersom myndighet eller

annen representant for allmenne
milj0verninteresser i vedkommen�
de stat kan reise sak eller bli h0rt

i slike saker, samt f� overpr0vet

domstolens eller den administra�

tive myndighets avgj0relse i hen-
hold til de prosessuelle regler som
gjelder i vedkommende stat for

Artikel 4

Varje stat utser en s�rskild

myndighet (bevakningsmyndighet)

med uppgift att tillvarataga all�

m�nna milj�skyddsintressen i lan�
det i samband med st�rning fr�n

milj�skadlig verksamhet i annan

f�rdragsslutande stat.

F�r tillvaratagande av s�dana

intressen �ger bevakningsmyndig�

heten f�ra talan hos eller bli h�rd

av vederb�rande domstol eller ad�

ministrativa myndighet i annan
f�rdragsslutande stat betr�ffande

till�tligheten av milj�skadlig verk�

samhet, om myndighet eller annan

f�retr�dare f�r allm�nna milj��
skyddsintressen i den staten kan
f�ra talan eller bli h�rd i �renden
av det slag varom fr�ga �r, samt
�verklaga domstolens eller den ad�
ministrativa myndighetens beslut
enligt den procedur- och instans-

607

�

SFS 1974:268

til den procedure- cg instansord�
ning, som gselder i p�gaeldende

stat for s�dan ne s�ger.

johdosta. Samoin vaivontavirano-

maisella on oikeus valittaa tuo-

mioistuimen tai hallintovirano-

maisen p��t�ksest� siin� menette-

ly- ja k�sittelyastej�rjestyksess�,

joka t�llaisista asioista on voimas-

sa kyseisess� valtiossa.

Artikel 5

Finder den domstol eller admi�

nistrative myndighed,-som under-

s0ger spprgsm�l om tilladelse til

miljpskadelig virksomhed (pr0v-

ningsmyndigheden), at virksom-

heden medf0rer eller kan medf0re

forstyrrelse af betydning i en an�

den kontraherende stat, skal pr0v-

ningsmyndigheden, hvis der sker

offentligg0relse eller bekendtg0-

relse i s�ger af omtalte natur, s�

snart som muligt sende et eksem-

plar af s�gens akter til overv�gel-

sesmyndigbeden i den anden stat
samt give denne myndigbed mu-
ligbed for at udtale sig. I givet fald

skal underretning om tid og sted

for m0de eller besigtigelse i god

tid tilstilles overv�gelsesmyndigbe-
den, som i 0vrigt ogs� skal boldes
underrettet om s�gens gang i den
udstraekning, det m�tte have den�

ne myndigbeds interesse.

5 Artikla

Mik�li tuomioistuin tai ballin-

toviranomainen, jonka tebt�v�n�

on barkita luvan my�nt�mista ym-

p�rist�lle baitalliselle toiminnalle
(lupaviranomainen), katsoo, etta

toiminta aibeuttaa tai saattaa

aibeuttaa merkityksellist� baittaa

toisessa sopimusmaassa, lupavira-
nomaisen tulee, mik�li kysymys

on asiasta, jossa k�ytet��n kuulu-

tus- tai julkista ilmoitusmenette-

ly�, mabdollisimman pian l�bett��

kappale asiaa k�sittelevist� asia-
kirjoista toisen maan valvontavi-

ranomaiselie sek� j�rjest�� t�lle
mabdollisuus antaa lausunto asias�

ta. Kokous- tai katselmusaikaa ja
-paikkaa koskevat tiedot on kysei�

sess� tapauksessa byviss� ajoin

annettava tiedoksi valvontavirano-

maiselle, joka muutenkin on pi-

dett�v� tietoisena asian kulusta

silt� osin kuin se kyseisen virano-

maisen kannaita saattaa olla tar-
peellista.

608

Artikel 6

Efter anmodning fra overv�gel-

sesmyndigbeden skal pr0vnings-

myndigbeden, i den udstraekning

det m�tte va^re i overensstemmel-

se med procedureregler i virksom-

bedslandet, p�la:gge den, som s0-

ger om tilladelse til milj0skadelig

virksomhed, at indgive yderligere

opiysninger, tegninger og tekniske

beskrivelser, som pr0vningsmyn-

digbeden anser for n0dvendige

med benblik p� at bcd0mmc virk-

ningerne i det andet land.

6 Artikla

Valvontaviranomaisen pyynn�s-

t� lupaviranomaisen tulee, mik�li
menettelytapaa koskevista s��n-

n�ksist� ei muuta jobdu, velvoittaa
bakijaa toimittamaan lis�tiedot,

piirustukset ja tekniset selvitykset,
joita voidaan katsoa tarvittavan

toiminnan toisessa maassa aibeut-

tamien vaikutusten arvioimiseksi.

�

slike saker.

ordning som i staten i fr�ga g�ller

f�r s�dana �renden.

SFS 1974:268

Artikkel 5

Finner domstol eller administra�

tiv myndighet som skal avgj0re

sp0rgsm�let om till�telse til mil-

j0skadelig virksomhet (konses-

jonsmyndigheten) at virksomheten

medf0rer eller kan medf0re for-

styrrelse av betydning i en annen

kontraherende stat, skal konse-

sjonsmyndigheten, dersom det an-

vendes kunngj0ring eller utlysning
i saker av denne art, s� snart som

mulig sende et eksemplar av sa�

kens dokumenter til tilsynsmyn-

digheten i den annen stat og gi
vedkommende myndighet anled�
ning til � avgi uttalelse Underret�

ning om tid og sted for m0te eller
befaring skal i tilfelle gis tilsyns-

myndigheten i god tid. Tilsyns-

myndigheten skal ogs� ellers h�i�

des underrettet om sakens behand�
ling i den utstrekning det kan ha
interesse for myndigheten.

Artikel 5

Finner domstol eller adminis�

trativ myndighet som har att pr��

va fr�ga om tillst�nd till milj�-

skadlig verksamhet (pr�vnings�

myndighet)

att

verksamheten

medf�r eller kan medf�ra st�r�

ning av betydelse i annan f�r�

dragsslutande stat, skall pr�v�

ningsmyndigheten, om kung�rel�

se- eller

utst�llningsf�rfarande

till�mpas i �renden av ifr�gava�
rande slag, s� snart som m�jligt

s�nda ett exemplar av handling�
arna i �rendet till bevakningsmyn�
digheten i den andra staten samt

bereda denna myndighet tillf�lle

att avge yttrande. Besked om tid

och plats f�r sammantr�de eller

besiktning skall i f�rekommande

fall i g od tid tillst�llas bevaknings�

myndigheten, som �ven i �vrigt

skall h�llas underr�ttad om �ren�

dets g�ng, i den m�n det kan ha
intresse f�r denna myndighet.

Artikkel 6

Etter anmodning av tilsynsmyn-

digheten skal konsesjonsmyndig-

heten, i den utstrekning det er i

overensstemmelse

med

saksbe-

handlingsreglene i vedkommende

stat, p�legge s0keren � gi de ytter-

ligere opplysninger, tegninger og
tekniske beskrivelser som konse-

sjonsmyndighetene mener er n0d-

vendige for � bedpmme virkninge-

ne i den annen stat.

Artikel 6

P� beg�ran av bevakningsmyn�

digheten skall pr�vningsmyndig�

het, i den m�n det �verensst�m�
mer med procedurreglerna i verk�

samhetslandet, f�rel�gga den som
s�ker tillst�nd till milj�skadlig

verksamhet att l�mna de ytterli�

gare uppgifter, ritningar och tek�

niska beskrivningar som pr�v�

ningsmyndigheten anser erforder�

liga f�r att bed�ma verkningarna i

det andra landet.

609

39SFS 1974

�

SFS 1974: 268

Artikel 7

Overv�gelsesmyndigheden

of-

fentligg0r, i den udstraskning den

anser det for p�kraevet af hensyn

til almene eller specielle interes-

ser, meddelelser fra pr0vnings-

myndigheden ved bekendtg0relse

i den lokale presse eller p� anden
passende m�de cg foranlediger i

0vrigt udredning om virkningerne

i hjemlandet, i det omf�ng den

m�tte finde det n0dvendigt.

7 Artikla

Valvontaviranomainen

tiedot-

taa, mik�li se pit�� yleisen tai
yksityisen edun kannalta tarpeelli-
sena, lupaviranomaiselta saamas-
taan ilmoituksesta paikallisessa

sanomalehdess� julkaistulla kuulu-

tuksella tai muulla tarkoituksen-

mukaisella tavalla ja suorittaa
muutoin tarpeelliseksi katsomansa
selvityksen vaikutuksista omassa
maassa.

Artikel 8

Udgifterne ved overv�gelses-

myndighedens virksomhed afhol-
des af hjemlandet.

8 Artikla

Valvontaviranomaisen toimin-

nasta koituvat menot maksaa ko-

timaa.

Artikel 9

Hvis overv�gelsesmyndigheden

i en bestemt sag har underrettet

vedkommende domstol eller ad�

ministrative myndighed i virksom-

hedslandet om, at overv�gelses-
myndighedens opgaver i s�gen

skal �vertages af en anden myn�
dighed, gselder konventionens be�

st�mmelser om overv�gelsesmyn-

dighed i det relevante omf�ng for

s� vidt ang�r denne myndighed.

9 Artikla

Mik�li

valvontaviranomainen

on ilmoittanut toimintamaan asian-

omaiselle

tuomioistuimelle

tai

hallintoviranomaiselle, ett� val�
vontaviranomaisen teht�vist� jos-

sakin asiassa vastaa muu virano-

mainen, noudatetaan my�s t�m�n

viranomaisen suhteen soveltuvin
osin valvontaviranomaista koske-

via sopimuksen s��n�ksi�.

610

Artikel 10

Hvis det er p�kraevet for at ud-

arbejde udredning om milj0ska-

delig virksomheds skadevirkninger
i et andet land, skal overv�gelses�

myndigheden i dette andet land

p� begaering af pr0vningsmyndig-

heden i virksomhedslandet foran-

stalte en besigtigelse p� stedet.

Ved s�dan besigtigelse m� pr0v-
ningsmyndigheden eller en sag-

kyndig, som myndigheden forord-
ner, vaere til stede.

Efter behov skal najrmere for�

skrifter ang�ende besigtigelse som

nacvnt i f0rste stykke udarbcjdes i

samarbejde mellem de ber0rte

lande.

10 Artikla

Mik�li ymp�rist�lle haitallisen

toiminnan toisessa maassa aiheut-

tamien haittavaikutusten selvit-
t�miseksi on tarpeen, sen maan
valvontaviranomaisen on toimin�

tamaan lupaviranomaisen pyyn-

n�st� ryhdytt�v� paikalla toimen-

piteisiin katselmuksen suorittami-

seksi. Katselmuksessa saa valvon�

taviranomainen tai t�m�n m��r��-

m� asiantuntija olla l�sn�.

Tarvittaessa asianomaiset valtiot

laativat yhdess� ensimm�isess�

kappalcessa tarkoilettua katsel-

musta koskevat yksityiskohtaisct

ohjeet.

�

Artikkel 7

Tilsynsmyndigheten skal gj0re

kjent, i den utstrekning den anser

det n0dvendig av hensyn til all-
menne interesser eller enkeltinte-

resser, underretninger fra konse-

sjonsmyndigheten ved kunngj0-

ring i lokalavis eller p� annen pas-

sende m�te cg skal for 0vrig f�re�

ta den utredning om virkningene i

eget land som den finner n0dven-

dig.

Artikel 7

Bevakningsmyndigheten tillk�n�

nager, i den m�n den anser det
beh�vligt av h�nsyn till allm�nna

eller enskilda intressen, meddelan�
den fr�n pr�vningsmyndighet ge�

nom kung�relse i ortstidning eller
p� annat l�mpligt s�tt och verk�

st�ller i �vrigt den utredning om

verkningarna i det egna landet

som den finner erforderlig.

SFS 1974:268

Artikkel 8

Kostnadene ved tilsynsmyndig-

hetens virksomhet betales av hjem-

staten.

Artikel 8

Kostnaderna f�r bevaknings�

myndighetens verksamhet betalas

av hemlandet.

Artikkel 9

Dersom tilsynsmyndigheten i en

bestemt sak har underrettet ved-

kommende domstol eller admi�

nistrative myndighet i den stat til�

l�telsen skal gis, at tilsynsmyndig-

hetens oppgaver i saken skal ut-

f0res av annen myndighet, kom�

mer konvensjonens bestemmelser

om tilsynsmyndighet til anvendel-

se p� denne myndighet s� l�ngt

de passer.

Artikel 9

Har bevakningsmyndigheten i

visst �rende underr�ttat vederb��
rande domstol eller administrativa
myndighet i verksamhetslandet att

bevakningsmyndighetens

uppgif�

ter i �rendet skall fullg�ras av an�
nan myndighet, g�ller konventio�
nens best�mmelser om bevak�
ningsmyndighet i till�mpliga delar

denna myndighet.

Artikkel 10

Hvor det anses n0dvendig for

utredningen av milj0skadelig virk-

somhets skadevirkninger i annet

land, skal tilsynsmyndigheten i
det landet p� anmodning fra kon-

sesjonsmyndigheten i virksomhets-

landet foranstalte befaring p� ste-
det. Ved slik befaring har konse-
sjonsmyndigheten eller sakkyndig

som myndigheten utpeker adgang

til � vaere tilstede.

Artikel 10

Om det beh�vs f�r utredning

om milj�skadlig verksamhets ska�

deverkningar i annat land, skall

bevakningsmyndigheten i det lan�
det p� beg�ran av pr�vningsmyn�
dighet i' verksamhetslandet f�ran�
stalta om besiktning p� platsen.

Vid s�dan besiktning f�r pr�v�

ningsmyndigheten eller sakkun�

nig som myndigheten f�rordnar
vara n�rvarande.

Om n0dvendig skal naermere

foreskrifter om slik befaring som

omtalt i f0rste ledd utarbeides i

samr�d mellom de berprte land.

Vid behov skall n�rmare f�re�

skrifter ang�ende besiktning som

avses i f�rsta stycket utarbetas i

samr�d mellan ber�rda l�nder.

611

�

SFS 1974:268

Artikel 11

Er sp0rgsm�let om tilladelse til

milj0skade!ig virksomhed, som

medf0rer eller kan medf0re for-

styrrelse af vassentlig betydning i
en anden kontraherende stat, gen�

stand for pr0vning af regeringen

eller vedkommende minister eller
departement (ministerium) i virk-

somhedslandet, skal der finde for-

handlinger sted mellem de p�gsel-

dende stater, s�fremt regeringen i
den fprstncEvnte stat 0nsker dette.

11 Artikla

Jos kysymyksen luvan my�n-

t�misest� ymp�rist�lle haitalliseen

toimintaan, joka aiheuttaa tai

saattaa

aiheuttaa

huomattavaa

haittaa toisessa sopimusvaltlossa,

k�sittelee toimintamaan hallitus,

ministeri tai ministeri�, on kyseis-
ten maiden v�lill� neuvoteltava

asiasta, mik�li edellisen valtion
hallitus sit� pyyt��.

Artikel 12

1 d e i artikel 11 nrevnte tilfaelde

kan enhver af de berprte staters
regeringer krieve, at en kommis�

sion. der, hvis andet ikke aftales,

skal best� af en af parterne i fa;I-
lesskab udset formand fra en an�

den kontraherende stat samt tre

medlemmer fra hver enkelt af de

berprte stater, skal afgive en er-
klaering i s �gen. Hvis dette er sket,
m� s�gen ikke afgpres. fpr erklse-
ringen er afgivet.

Hver enkelt stat aflpnner de

medlemmer. som er udpeget af

staten. Honorar eller andet veder�

lag til formanden samt pvrige om-
kostninger i f�rbindelse med kom�

missionens virksomhed, som ikke

uden videre kan anses for at vaere

blot den ene stats udgift, skal for-

deles mellem de berprte stater.

12 Artikla

Tapauksessa, jota tarkoitetaan

11 artiklassa, on kunkin maan
hallituksella oikeus vaatia, ett�

toimikunta, joka, mik�li asiasta ei

sovita toisin, koostuu muusta sopi-

musvaltiosta olevasta puheenjoh-

tajasta sek� kolmesta kunkin val�
tion, jota asia koskee, edustajasta,
antaa asiasta lausunnon. Mik�li

t�llainen toimikunta asetetaan, ei

asiaa saa ratkaista, ennen kuin

lausunto on annettu.

Kukin maa maksaa m��r��mi-

ens� edustajien kustannukset. Pu-

heenjohtajan palkkio tai muu kor-

vaus sek� muut toimikunnan toi-
minnan aiheuttamat kustannukset,

joita selv�sti ei ole katsottava jon-

kin valtion menoiksi, jaetaan tasan

niiden valtioiden maksettavaksi,
joita asia koskee.

Artikel 13

Konventionen kommer ogs� til

anvendelse med hensyn til virk�

somhed i staternes kontinental-
sokkelomr�der.

13 Artikla

yieissopimus koskee my�s sopi-

musvaltioiden mannermaajalustaa.

612

Artikel 14

Denne konvention taeder i

kraft seks m�ncder efter den dag,
hvor samtlige kontraherende .sta-

14 Artikla

T�m� yieissopimus tulee voi-

maan kuusi kuukautta sen j�lkecn

kun kaikki sopimiisvaltiot ovat il-

�

Artikkel 11

Dersom sp0rsm�l om till�telse

til milj0skadelig virksomhet, som
medf0rer eller kan medf0re for-

styrrelse av vesentlig betydning i

annen kontraherende stat, er gjen-

stand for avgj0relse av regjeringen

eller av vedkommende statsr�d

eller departement (ministerium) i

virksomhetslandet, skal sp0rsm�-

let dr0ftes mellom statene, dersom

regjeringen i den f0rstnevnte sta�

ten krever det.

Artikel 11

�r fr�ga om tillst�nd till milj�-

skadlig verksamhet, som medf�r

eller kan medf�ra st�rning av v�
sentlig betydelse i annan f�rdrags�

slutande stat, f�rem�l f�r pr�v�
ning av regeringen eller vederb��

rande minister eller departement

(ministerium) i verksamhetslandet,

skall samr�d �ga rum mellan sta�

terna i fr�gan, om regeringen i

den f�rra staten beg�r det.

SFS 1974:268

Artikkel 12

I tilfelle som nevnt i artikkel 11

kan regjeringen i hver av statene

kreve at en kommisjon skal avgi
uttalelse i saken. Dersom en ikke
blir enig om noe annet, skal kom-
misjonen best� av en av partene i

fellesskap utpekt formann fra en
annen kontraherende stat samt tre
medlemmer fra hver av de ber0rte

statene. N�r en slik kommisjon er
opprettet kan saken ikke avgj0res

f0r den har avgitt uttalelse.

Hvej av statene skal l0nne de

medlemmer som er utpekt av ved�
kommende stat. Godtgj0relse eller

annen betaling til formannen og

0vrige kostnader i f�rbindelse med

kommisjonens virksomhet som
ikke �penbart er � anse som hare

den ene stats utgifter, skal betales

med like deler av berprte stater.

Artikel 12

1 fall som avses i a rtikel 11 �ger

regeringen i vardera staten p�

fordra att en kommission, som
om annat ej �verenskommes skall

best� av en av parterna gemen�

samt utsedd ordf�rande fr�n an�

nan f�rdragsslutande stat samt tre
ledam�ter fr�n vardera av de be�
r�rda staterna, skall avge yttrande
i � rendet. Har s� skett, f�r �rendet

ej avg�ras, innan yttrandet avgi�

vits.

Vardera staten avl�nar de leda�

m�ter som utsetts av staten. Arvo�

de eller annan ers�ttning till ord�

f�randen j�mte �vriga kostnader

f�r kommissionens verksamhet,

vilka ej uppenbarligen �r att anse

som blott endera statens utgifter,

skall betalas till lika delar av be�

r�rda stater.

Artikkel 13

Konvensjonen kommer ogs� til

anvendelse p� virksomhet i state-

nes kontinentalsokkelomr�der.

Artikel 13

Konventionen �r till�mplig �ven

i fr�ga om f�rdragsslutande stats

kontinentalsockelomr�de.

Artikkel 14

Denne konvensjon trer i kraft

seks m�neder etter den dag da
samtlige kontraherende stater har

Artikel 14

Denna konvention tr�der i kraft

sex m�nader efter den dag d�
samtliga f�rdragsslutande stater

613

�

SFS 1974: 268

ter har meddelt det svenske uden-

rigsministerium, at de konstitutio-
nelle foranstaltninger, som er n0d-

vendige for konventionens ikraft-
trteden, er gennemf0rt. Det sven�

ske udenrigsministerium underret-

ter de 0vrige kontraherende stater

om modtagelsen af disse medde-
lelser.

moittaneet Ruotsin ulkoasiainmi-

nisteri�lle, ett� yleissopimuksen
voimaantulon valtios��nn�n mu-

kaan edellytt�m�t toimenpiteet on

suoritettu. Ruotsin ulkoasiainmi-

nisteri� ilmoittaa muille sopimus-
valtioille ilmoitusten vastaanotta-
misesta.

Artikel 15

S�ger eller anliggender, som ved

denne konventions ikrafttraeden

verserer ved domstol eller admi�

nistrativ myndighed, og som ved-

r0rer spprgsm�l, der omfattes af

konventionen, skal behandles og
bed0mmes i henhold til tidligere

gaeldende bestemmelser.

15 Artikla

Juttu tai asia, joka t�m�n yleis�

sopimuksen voimaan tullessa on

vireill� tuomioistuimessa tai hal-

lintoviranomaisen k�sitelt�v�n� ja

joka koskee sopimuksen tarkoitta-

maa kysymyst�, tulee k�sitell� ja
siit� tulee p��tt�� aikaisemmin
voimassa olleiden m��r�ysten mu-
kaan.

614

Artikel 16

0nsker en kontraherende stat at

opsige konventionen, skal skriftlig

meddelelse herom tilstilles den

svenske regering, som uopholdelig

underretter de 0vrige kontraheren�
de stater om opsigelsen og om den

dag, hvorp� meddelelsen blev
modtaget.

Opsigelsen trasder i kraft tolv

m�neder efter den dag, hvorp�

meddelelsen blev modtaget af den

svenske regering eller ved et sene-

re tidspunkt, som opsigelsen m�t�
te angive.

Konventionen skal deponeres i

det svenske udenrigsministerium,

og bekrajftede underskrifter skal

af det svenske udenrigsministe�

rium tilsendes hver enkelt af de

kontraherende staters regeringer.

I bekrasftelse heraf har de be-

fuldmaegtigede repraesentanter fra
de respektive stater undertegnet
denne konvention, som fandt sted
i Stockholm den 19. februar 1974
i et eksemplar p� henholdsvis det

16 Artikla

Mik�li sopimusvaltio haluaa sa-

noutua irti yleissopimuksesta, on

t�st�

ilmoitettava

kirjallisesti

Ruotsin

ulkoasiainministeri�lle,

joka v�litt�m�sti ilmoittaa irtisa-

nomisesta ja sit� koskevan ilmoi-

tuksen vastaanottop�iv�st� muille

sopimusvaltioille.

Irtisanominen tulee voimaan

kahdentoista kuukauden kuluttua

siit�, kun Ruotsin hallitus on vas-
taanottanut ilmoituksen siit� tai

muuna my�h�isemp�n� irtisano-
mista

koskevaan

ilmoitukseen

merkittyn� ajankohtana.

Yleissopimus talletetaan Ruot�

sin ulkoasiainministeri�n huostaan

ja Ruotsin ulkoasiainministeri�

toimittaa oikeaksi todistetut j�ljen-
n�kset siit� jokaisen sopimusval-

tion hallitukselle.

T�m�n vakuudeksi ovat kunkin

valtion valtuutetut allekirjoittaneet

t�m�n sopimuksen.

Tehty Tukholmassa 19 p�iv�n�

helmikuuta 1974 yhten� norjan-,

ruotsin-, suomen- ja tanskankieli-

�

meddelt det svenske utenriksde-
partementet at de konstitusjonelle
tiltak som kreves for � sette kon-
vensjonen i kraft er gjennomf0rt.

Det svenske utenriksdepartementet
skal underrette de 0vrige kontra-
herende stater om mottakelsen av

disse meddelelser.

meddelat det svenska utrikesde�
partementet att de konstitutionella
�tg�rder som kr�vs f�r konventio�
nens ikrafttr�dande genomf�rts.

Det svenska utrikesdepartementet

underr�ttar de �vriga f�rdragsslu�
tande staterna om mottagandet av

dessa meddelanden.

SFS 11974: 268

Artikkel 15

Sak som ved denne konvensjons

ikrafttreden er p�hegynt ved dom�

stol eller administrativ myndighet
og som vedr0rer sp�rsm�l som

omfattes av konvensjonen, skal
behandles og bed0mmes i henhold

til tidligere gjeldende bestemmel-

ser.

Artikel 15

M�l eller �rende som vid den�

na konventions ikrafttr�dande �r

anh�ngigt vid domstol eller admi�

nistrativ myndighet och som r�r

fr�ga som omfattas av konventio�

nen skall handl�ggas och bed�mas
enligt f�rut g�llande best�mmel�

ser.

Artikkel 16

0nsker kontraherende stat � si

opp konvensjonen, skal skriftlig

meddelelse herom tilstilles den

svenske regjering, som uten opp-

hold skal underrette de 0vrige

kontraherende stater om oppsigel-

sen og om datoen for mottakelsen

herav.

Oppsigelsen trer i kraft tolv m�

neder etter den dato da underret�

ning er mottatt av den svenske re�
gjering, eller ved et senere tids�
punkt som angis i oppsigelsen.

Konvensjonen skal deponeres i

det svenske utenriksdepartementet

og bekreftede kopier skal av det

svenske utenriksdepartementet sen-

des hver av de kontraherende sta�
ters regjeringer.

Til bekreftelse herav har de re�

spektive staters befullmektigede

undertegnet denne konvensjon.

Utferdiget i Stockholm den 19.

februar 1974 i et eksemplar p� det
danske, finske, norske og svenske

Artikel 16

�nskar f�rdragsslutande stat

s�ga upp konventionen, skall

skriftligt meddelande h�rom till�

st�llas den svenska regeringen,
som of�rdr�jligen underr�ttar �v�

riga f�rdragsslutande stater om
upps�gningen och om dagen n�r

meddelandet har mottagits.

Upps�gningen tr�der i kraft tolv

m�nader efter den dag d� med�

delandet har mottagits av den
svenska regeringen eller vid den

senare tidpunkt som upps�gningen
anger.

Konventionen skall vara depo�

nerad i det svenska utrikesdepar�
tementet, och bestyrkta avskrifter

skall av det svenska utrikesdepar�

tementet tillst�llas var och en av
de f�rdragsslutande staternas re�

geringar.

Till bekr�ftelse h�rav har de be-

fullm�ktigade ombuden f�r re�

spektive stater undertecknat denna

konvention.

Som skedde i S tockholm den 19

februari 1974 i ett exemplar p�

615

�

SFS 1974: 268

danske, finske, norske og svenske sena kappaleena kaikkien tekstien

sprog, hvilke alle har samme gyi- ollessa yht� todistusvoimaiset.

dighed.

For Danmarks Regering:

Suomen Hallituksen puolesta:

Holger Hansen

Heikki Tuominen

616

�

spr�k, som alle har samme gyldig-

danska, finska, norska och sven-

SFS 1974: 268

het.

ska spr�ken, vilka alla har samma

vitsord.

For Norges Regjering:

F�r Sveriges Regering:

Tor Halvorsen

Svante Lundkvist

�

;

Viktiga lagar inom miljörätten

Miljöbalk (1998:808)

JP Infonets miljörättsliga tjänster

Jobbar du med miljörättsliga frågor? JP Infonets tjänster ger dig en komplett bevakning av miljörätten. Oavsett om du jobbar med frågor om små enskilda avlopp eller tillståndsfrågor som rör gigantiska miljöfarliga verksamheter hittar du all information du behöver hos oss. Se allt inom miljörätt.

Tjänster

Utbildningar

Juridisk rådgivning

SFS 1974:268

Viktiga lagar inom miljörätten

JP Infonets miljörättsliga tjänster

Om Lagboken.se